Tyskeren Dr. Helbig etablerede i 1936 Persano Cosmetics i København. Siden 1949 har virksomheden været ejet af familien Overgaard, der i 1961 flyttede den til Blistrup.

Persano Group A/S producerer produkter til personlig pleje, herunder de stribede kosmetikprodukter til MATAS. Til Persano Group hører også Persano Plast, der producerer størstedelen af emballagen til Persanos produkter.

I 2003 købte Persano Propharma A/S, som producerer mundhygiejneprodukter og kosttilskud. Virksomheden beskæftigede i 2022 ca. 180 medarbejdere, hvoraf størstedelen arbejdede i hovedsædet i fabrikationen i Blistrup. Omsætningen var på 338 mio. kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig