Peder Holm Johansen, f. 1957, dansk skuespiller. Peder Holm Johansen udstråler i mange roller en maskulin jovialitet og ydmyghed, der ganske overrumplende eksploderer i vrede og aggression, fx som slavepiskeren Pozzo i Becketts Vi venter på Godot på Teatret ved Sorte Hest 2007 og sjakalen Tabaqui i Alexander Mørk-Eidems (f. 1971) dramatisering af Junglebogen på Nørrebro Teater 2008.
Peder Holm Johansen var en del af ensemblet på Aarhus Teater 1982-93 og har siden været freelance i både klassiske og moderne roller, bl.a. i Erling Jepsens Snefnugget og øjeæblet på Husets Teater 1999, som Gregers Werle i Ibsens Vildanden på Rialto Teatret 2000 og i Dejan Dukovskis På den 2. side på Plan B Teater 2004.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.