Faktaboks

Paul Lincke
Født
1866
Død
1946

Paul Lincke, 1866-1946, tysk komponist og kapelmester. Paul Lincke, der oprindeligt ville have været militærmusiker, forsøgte i konkurrence med den etablerede wieneroperette at skabe en særlig berlineroperette.

Linckes talrige operetter har dog kun holdt sig i et beskedent omfang, mens enkeltnumre stadig kan hævde sig, især marchmelodien Berliner Luft fra operetten Frau Luna (1899), som siden tilblivelsen har været byen Berlins kendingsmelodi.

Som et muntert indlag ved festlighederne i anledning af 20-året for Berlinmurens fald 9.11.2009 lod Daniel Barenboim til alles begejstring Plácido Domingo synge Berliner Luft.

Paul Linckes sang Glühwürmchen fra operetten Lysistrata (1902) fik 50 år efter en uventet, international renæssance, da The Mills Brothers i 1952 tog den på deres repertoire som The Glow Worm og fik et hit med den.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig