Faktaboks

Niels Matthiasen
Født
21. juli 1924
Død
16. februar 1980

Niels Matthiasen fotograferet på sin bopæl i København i 1960'erne.

.

Niels Matthiasen var en dansk politiker.

Niels Matthiasen arbejdede i årene 1939-1957 ved sin fars forlag og var samtidig aktiv i Atlantsammenslutningen og Socialdemokratiet. Han var i perioden 1957-1961 sekretær i Socialdemokratisk Forbund og fra 1961 til 1970 partisekretær.

I perioderne 1960-1973, 1975-1977 og 1978-1980 var han medlem af Folketinget. Niels Matthiasen var fra 1971 minister i samtlige socialdemokratiske regeringer indtil sin død. Han var kulturminister fra 1971 til 1973 og igen fra 1975 til 1980 og tillige trafikminister fra 1975 til 1977 samt miljøminister fra 1977 til 1978.

Niels Matthiasen gennemførte i 1970'erne betydelige udvidelser og reformer af den offentlige kulturstøtte. Hans kulturpolitiske ledetråd var spredning af kulturen, geografisk og socialt, og han blev i folkemunde kendt som "Kultur-Niels". Ved deltagelse i Socialdemokratiets programarbejde i 1960'erne medvirkede han endvidere til moderniseringen af partiet og dets program.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig