Nibøl, Niebüll (tysk), Naibel (nordfrisisk), by i Nordfrisland 14 km syd for den dansk-tyske grænse i delstaten Slesvig-Holsten; 9683 indb. (2014). Byen har omfattende grænsehandel.
Faktaboks
- Etymologi
-
Nibøl nævnes 1352 som Nubel(-), 2. led -bølle 'bebyggelse'; ty. Niebüll.
Gamle frisiske huse kendetegner byen, der også har hjemstavnsmuseum, naturhistorisk museum og kunstmuseum, Haizmann-Museum. Kristkirken er fra 1729 med træklokketårn fra 1800-t. og granitdøbefont og lektorieprædikestol fra en ældre kirke. I byen findes også danske institutioner, bl.a. Nibøl Danske Skole.
Nibøl har togforbindelse til bl.a. Tønder, og der kører biltog til øen Sild/Sylt via Hindenburgdæmningen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.