Nag Hammadi-skrifterne er skrevet på koptisk. Dette tekststykke viser det meste af Thomasevangeliets tredje Jesusudsagn (logion 3), som i dansk oversættelse lyder: Jesus sagde: Når de, som leder jer, siger til jer: 'Se! Riget er i himlen!', så må himlens fugle jo være forud for jer. Når de siger til jer: 'Det er i havet!', så må fiskene jo være forud for jer. Nej, Riget er i jeres indre og for jeres øjne. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt.... Det Koptiske Museum, Cairo.

.

Nag Hammadi-skrifterne er en enestående samling oldtidsskrifter, der blev fundet i december 1945 i den egyptiske by Nag Hammadi. Gemt i lerkrukker lå 52 koptisksprogede tekster skrevet på papyrus og indbundet i codexform. Skriftsamlingen, der i 300-t. blev skjult på grund af religiøse stridigheder, er samlet af gnostiske kristne i opposition til den officielle kristendom, der nylig var blevet romersk statsreligion (se gnosticisme). Fundet opbevares i dag på Det Koptiske Museum i Cairo.

Det berømteste skrift er Thomasevangeliet, der består af 114 udsagn af Jesus (såkaldte logia). Her er ingen ydre fortælling, blot en række visdomsord, hvoraf nogle genfindes i NT. Den første tekst fra Nag Hammadi-skrifterne, der blev offentliggjort, er Sandhedens Evangelium, der formentlig stammer fra 100-t. Det bærer ikke noget forfatternavn, men tillægges gnostikeren Valentinos. Grundtankegangen i skriftet er, at der over tilværelsen har lagt sig en uigennemsigtig tåge, der først letter, når menneskene lader erkendelsen om Faderen, der bringes af Jesus Kristus, indtræde. Af øvrige valentinianske skrifter er der flere små traktater og det længere Filipsevangelium, en samling teologiske udsagn om sakramenter og etik.

Nag Hammadi-skrifterne rummer desuden to bøger ved navn Jakobsapokryfen og Johannesapokryfen, hvor disciplene modtager den hemmelige lære af den opstandne Kristus. Samme tankegang findes i Peters brev til Filip, hvor disciplene skal være "de oplyste" blandt de døde (de uoplyste). Nag Hammadi-skrifterne rummer endvidere skrifter med apokalyptisk præg, dvs. vedrørende verdens forestående undergang, blandt andre Paulusapokalypsen, Jakobsapokalypsen, Adamsapokalypsen og Petersapokalypsen; i sidstnævnte dominerer det individuelle aspekt, idet det handler om menneskets sidste tid, der er en opstigning gennem himlene til Gud vha. en frelserfigur. Endelig findes tekster, der fik stor betydning for klosterdannelserne.

I det tydeligt gnostiske skrift Sandhedens Vidnesbyrd udtrykkes en kraftig polemisk tone imod statskirken og en insistering på en total afsondring fra verden, mens det lige så tydeligt ikke-gnostiske skrift Silvanus' Lære indeholder en række etiske regler med grundtanken, at man skal behage Gud her, for han er Skaberen, en tanke, der var gnostikerne fremmed. For dem var Gud fjern fra denne verden, der er blevet til, fordi den onde skaber, Jaldabaoth, har indkapslet lyset i sin onde verden. Derfor skal mennesket forløses fra denne verden, og dertil kræves viden (gnosis). Det handler Verdens Oprindelse om. Af andre tekster kan nævnes den hermetiske Om Otteheden og Niheden, der handler om de guddommelige sfærer, hvorigennem sjælen vandrer efter døden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig