Paulusapokalypsen er titlen på to apokryfe skrifter, der begge tager udgangspunkt i Paulus' tale om en bortrykkelse (2. Korintherbrev, 12,2-4). Det længste er fra 300- eller 400-tallet; det rummer en beskrivelse af de frelstes og de fortabtes skæbne og opholdssteder, der har haft indflydelse på senere skildringer, fx Dantes Den guddommelige komedie. Grundpræget er asketisk. Det andet og kortere er gnostisk præget og fundet i Nag Hammadi; det beretter om, hvad Paulus så under sin opstigning fra den tredje til den tiende himmel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig