Nørre Broby Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. Kirken har bevarede kalkmalerier og adskillige stykker inventar fra dens lange historie, bl.a. en fornemt udført sengotisk altertavle med et fodstykke fra Claus Bergs værksted, der regnes som et at tidens mesterværker.
Kirken ligger i den østlige ende af Nørre Broby omtrent 20 kilometer nord for Faaborg.
Den romanske kirke består af et kor og skib. I den sengotiske periode forlængede man koret mod øst og skibet mod vest, og man opførte våbenhuset mod syd og tårnet mod vest.
I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Kirken må være opført omkring år 1200 i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Nørre Broby er kirken opført i granit.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Koret har antageligt kun haft ét lille romansk vindue, mens hver af skibets langmure har haft tre.
Skibets østlige taggavl er uden dekorative indslag ud over en angiveligt senere lille tinde på toppen.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den gotiske periode rev man den romanske apsis ned, så man kunne gøre koret længere, og man forlængede skibet mod vest. Desuden byggede man et våbenhus ud for den romanske syddør, og man opførte tårnet vest for skibet. Tårnets overdel blev dog bygget om i 1859-1860.
Alle tilbygningerne har kamtakkede taggavle med spidsbuede højblændinger. Våbenhusets blændinger står dog ud, da der her er tre par af koblede spidsbuer, det midterste sat i et spidsbuet murfelt.
Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.
Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Nørre Broby Kirke er der kalkmalerier fra den senromanske og den sengotiske periode.
De romanske fragmenter udførelse og detaljerigdom vidner om en udsmykning af usædvanlig høj kvalitet. Sandsynligvis har hele koret, den senere udvidede korbue og triumfvæggen været udsmykket på samme tid.
Derudover er der fragmenter efter mindst to gotiske udsmykninger udført inden kirken fik hvælv.
I Nørre Broby Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen er rigt repræsenteret ved den fornemme altertavle.
I koret står der en romansk døbefont af granit. Den har en fod formet som en keglestub, og om skaftet er der en kraftig rundstav med tovsnoning på midten. Den lave, brede kumme, har en bort af trekanter om mundingen.
Altertavlen er sammensat af dele fra to sengotiske altre, en stor tavle med tema om Jesu passion fra omkring 1475 og et fodstykke med den hellige familie fra Claus Bergs værksted fra begyndelsen af 1500-tallet. I den store del er der flere scener fra Jesu passion, og i siderne har den apostlene stående i stive positurer. I kontrast til dem står fodstykkets næsten hjemlige scener, der må regnes blandt senmiddelalderens hjemlige mesterværker.
Prædikestolen fra omkring år 1600 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader, der i dag er blanke. De har tidligere haft malerier af Kristus og evangelisterne.
Under koret blev der omkring år 1600 anlagt en krypt til begravelser for Lundegårds ejere. Her ligger Ellen Marsvin, Christian 4.’s anden svigermor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.