Faktaboks

Nølev Kirke
Sogn
Nølev Sogn
Provsti
Odder Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Odder Kommune

Nølev Kirke. Foto: 2009.

.

Nølev Kirkes alterparti. Foto: 1996.

.

Nølev Kirke. Foto: 2009.

.

Nølev Kirkes violette messehagel foran alter. Skabt af Inge-Lise og Flemming Bau. Foto: 1997.

.

Nølev Kirke. Foto: 2009.

.

Nølev Kirkes døbefont. Foto: 1996.

.

Nølev Kirke, kirke beliggende ca. 3 km nordøst for Odder. Kirken hører under Aarhus Stift.

Fra middelalderkirken står skib og kor i det ydre stadig som ved opførelsen omkring 1200. I 1500-tallet blev våbenhuset bygget med munkesten. Usikkert er det, om der har været et tidligere tårn; det nuværende store tårn blev opført i 1952 og rummer i underetagen et ligkapel, i mellemstokværket findes et museum, og øverst oppe hænger kirkeklokken. Efter en restaurering i 1984 står kirken hvidkalket ude og inde.

Både skib og kor har fladt træloft. Ved restaureringen blev gulvene lagt om med røde kvadratiske tegl, og et tilmuret vindue i koret blev med intakt ramme og ruder fremdraget igen. Ved afrensning af væggene fandt man rester af kalkmalerier, hvoraf fem indvielseskors i koret kunne bevares.

Kirkens døbefont er fra romansk tid, med arkader, der indrammer figurer af dyr, Kristus på korset og Adam og Eva ved Kundskabens træ.

Altertavlen, der er fra 1573, er et usædvanligt eksempel på en såkaldt katekismus-tavle. Oprindeligt har den haft malede skriftsteder i felterne, men disse blev overmalet i 1700-tallet med Kristus på korset omgivet af de to røvere, samt Paulus, Peter og Simon.

Alteret er beklædt med et rødt antependium skabt af Ester Bové Reintoft i 1984.

På hver side af alteret ses et specielt indvielseskors med fire hjerter. Denne korsform indgår som rygmotiv på kirkens violette messehagel skabt af Inge-Lise Bau og Flemming Bau i 1997.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig