Museum Münterianum

Münters interesse for videnskab og samlinger blev formentlig vakt tidligt. Det var nemlig interesser, som også hans far, præsten Balthasar Münter, havde haft, og i barndomshjemmet havde gæster som Carsten Niebuhr været med til at styrke nysgerrigheden over for verden. Som ung gennemførte Münter teologiske studier først på Københavns Universitet og sidenhen ved Georgia Augusta-universitetet i Göttingen.

I årene 1784-1788 foretog Münter en længere studierejse til Østrig, Italien og Schweiz. Rejsens egentlige formål var at studere håndskrifter med henblik på en ny tekstudgave af Det Nye Testamente, men den fik også stor betydning både for hans akademiske netværk blandt lærde i Europa og for den samling, der efter Münters tiltrædelse som biskop i 1808 blev opstillet i Bispegården. Under rejsen erhvervede han flere genstande og modtog andre i gaver, men han opbyggede også et nært venskab til arkæologen Georg Zoëga, der senere kom til at spille en væsentlig rolle i erhvervelsen af nye genstande til Münters samling. Som fast bosiddende i Rom havde Zoëga nemlig tætte forbindelser til antikmarkedet, og han havde derfor gode muligheder for at imødekomme Münters ofte meget konkrete ønsker.

Münters videnskabelige interesser kom nemlig klart til udtryk i de genstande, han valgte at erhverve. Særligt tydelig var hans fokus på skriftsprog, og således indeholdt samlingen eksempler på alt fra ægyptiske steler med hieroglyffer over en babylonsk teglsten med kileskrift til fragmenter med græske og etruskiske indskrifter, romersk tegl med stempler til en sjælden koranfrise og en runesten fra Skåne. Som helhed var samlingen varieret og selvom samlingens hovedvægt uden tvivl var de antikke genstande, havde den alligevel en stor bredde. Eksempelvis bestod den også af to Buddha-figurer, der blev erhvervet gennem konsul Seidelin i Trankebar, Burma.

Selvom Münter kun havde sparsomme muligheder for at rejse senere i livet, holdt han sig altid opdateret – gennem brevveksling med andre lærde i Europa – på alt fra tydningen af hieroglyffer til de seneste udgravninger i Italien. Ud over samlingen af oldsager ejede Münter også en møntsamling og en omfattende bogsamling.

Inspirationen til både opstillingen og ideen om et offentligt museum havde Münter fået fra de antikmuseer, som han havde besøgt under rejsen til Italien. I særlig grad kom inspirationen fra Museum Borgianum i Velletri og Museum Biscarianum i Catania.

En væsentlig del af samlingen blev på Münters tid opstillet i Bispegårdens indgangsparti/forhal. I portåbningen og trappeopgangen i Bispegården fik Münter i 1820'erne – efter romerske forbilleder – indmuret et udvalg af forskellige indskrifter og fragmenter fra samlingen, det såkaldte Museum Lapidarium Episcoporum Selandiae. I 1829 udgiver Münther en introduktion til sin samling på dansk med titlen: Udsigt over en Samling af gamle Indskrifter og Oldsager, som er indmurede i Bispegården.

Efter Biskop Münters død i 1830 blev en del af samlingen solgt på auktion. Andre genstande forblev i Bispegården, hvoraf flere gennem årene er gået tabt, mens andre i dag er deponeret på museer og i stedet erstattet af gipsafstøbninger. I 1908 blev 12 egyptiske steler deponeret på Ny Carlsberg Glyptotek, og i 2009 blev et større antal genstande deponeret på Nationalmuseet. Besøger man Bispegården i dag, kan man stadig se dele af samlingen opstillet i form af gipsafstøbninger, men man finder også eksempler på originale genstande. Da Bispegården gennemgik en større renovering i slutningen af 1800-tallet, er det kun portåbningen med de indmurede indskrifter, der stadig står, som den gjorde på Münters tid.

• Friederich Münter