Moskvafloden, flod i Europæisk Rusland; 473 km. Den udspringer ved Borodino vest for Moskva, løber gennem Moskva og udmunder i Volgabifloden Oka. Via Moskvakanalen er den forbundet med Volgas øvre løb nord for Moskva. Floden er tæt trafikeret og reguleret af sluser.