Moldova er et meget frugtbart land, og landbrug med tilhørende service- og forarbejdningsvirksomheder danner grundstammen i økonomien. Landbrugets andel af BNP udgør 18 procent, og det beskæftiger knap 1/4 af arbejdsstyrken (2004), men er præget af forældet teknik og struktur. De vigtigste produkter er vin, frugt og grøntsager, tobak, solsikkeolie og korn. Der produceres også specielle varer som rosenolie og andre æteriske olier. Store dele af agerjorden er kunstvandet fra opdæmning af floderne. Landbruget er præget af store driftsenheder. I 1996 iværksattes en national jordreform med henblik på at opløse de 961 kollektivbrug fra Sovjetperioden og skabe 1 mio. private brug. Første fase af reformen var gennemført i 2000, da landbruget var næsten 100 procent privatiseret. Herefter indledtes anden fase, der bl.a. gik ud på at opbygge centre for markedsføring af landbrugsprodukter. Reformerne søgtes bremset af kommunisterne, da de kom til magten i 2001, men de har måttet bøje sig for de positive resultater.
Moldova var et tilbagestående udkantsområde under både russisk herredømme ("Sibirien mod vest") og under rumænsk styre. Efter 2. Verdenskrig iværksattes et omfattende industrialiseringsprogram, overvejende virksomheder til forædling af landbrugsproduktionen, men også maskinfabrikker, kemiske og elektroniske virksomheder og en række letindustrier. Mange af de nye industrier placeredes omkring hovedstaden, Chişinău, og i området øst for Dnestr. Byer som Bendery og Tiraspol voksede til egentlige industrielle storbyer. Med Dnestrrepublikkens de facto uafhængige status ligger en stor del af Moldovas industri uden for regeringens forvaltning og berøres ikke af den privatiseringsproces, som allerede i 1995 havde overdraget to tredjedele af industri, handel og service til private gennem et voucher-system. I 2000 solgtes tre eldistributionsselskaber til et spansk selskab, og i 2002 påbegyndtes salget af store statslige selskaber i vinbranchen, men ellers går privatiseringen trægt. Derimod er en hel række af de store virksomheder i Dnestrrepublikken blevet privatiseret siden 2003. Da Dnestrrepublikken ikke er anerkendt som stat, er lovligheden af disse privatiseringer dog tvivlsom. Det moldoviske parlament har vedtaget en lov om, at kun salg, der er godkendt af den moldoviske regering, er lovlige. Moldova har dog endnu ikke (2005) rejst sag mod udenlandske investorer i Dnestrrepublikken.
Moldova var som andre Sovjetrepublikker fuldt integreret i USSR's planøkonomi og forblev efter unionens opløsning i 1991 stærkt afhængig af vareudveksling med SNG-landene, især Rusland og Ukraine. Bl.a. er afhængigheden af energi herfra meget stor. Bortset fra vandkraftværket Dubossary på Dnestr, der yder ca. 1,5 procent af landets elforsyning, er Moldova helt afhængig af energiimport, og denne udgør en femtedel af den samlede import. Moldova (minus Dnestrrepublikken) får al sin gas fra Rusland og det meste af sin elektricitet fra Rusland, Ukraine, Rumænien og et varmekraftværk i Dnestrrepublikken.
Bestræbelser på at dreje udenrigshandelen mod vest er kun lykkedes i nogen grad; dog er handelen med EU stigende, og EU's andel af Moldovas eksport udgjorde i 2004 30 procent. Rusland tegner sig for 36 procent af eksporten (2004). 2002-2004 overtog Ukraine, der er en vigtig elleverandør, Ruslands plads som Moldovas førende importpartner. Også udenlandske investeringer har været begrænsede. Kun inden for tobak, vin og letindustri (elektriske pumper) blev der i 1990'erne vist investeringsinteresse fra vestlig side, og et dårligt investeringsklima virker stadig (2005) afskrækkende på mange vestlige investorer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.