Chişinău

Chişinău er hovedstaden i Moldova; 639.000 indbyggere (2019). Byen ligger ved Bac, en biflod til Dnestr, og rummer foruden de administrative hovedstadsfunktioner en alsidig industrisektor med blandt andet maskinfremstilling; hertil højere læreanstalter, teatre og museer. De centrale bydele er anlagt af russerne i 1800-tallet med gaderne i skakbrætmønster. Genopbygningen efter 2. Verdenskrigs store ødelæggelser blev forestået af Aleksandr Sjtjusev (1873-1949), som også kendes for Leninmausoleet i Moskva. Bykernen har bevaret præg af provinsby, mens forstæderne består af højhuskarréer.

Byen er nævnt i 1466, da den hørte til det moldaviske fyrstendømme, der i begyndelsen af 1500-tallet kom under tyrkerne. Efter russisk erobring i 1812 blev den hovedstad i guvernementet Bessarabien. Siden 1812 har Chisinau har været underlagt otte forskellige regimer, hvorfor befolkningen i Chisinau har oplevet talrige ændringer i gadenavne, parker, afsokling af statuer, udskiftning af alfabet og rejsning af nye monumenter og nedrivning af gamle.

Mange af Ruslands jøder bosatte sig i slutningen af det 19. århundrede i Chisinau. I begyndelsen af det 20. århundrede var næsten halvdelen af indbyggerne jøder. Progromer ramte byens jøder både i 1903 og 1905 med snesevis af ofre. I Anden Verdenskrig omkom næsten halvdelen af Chisinau s jøder i Rumænien s holocaust. I 1993 rejstes i Chisinau s ghetto et monument til minde om ofrene i holocaust 1941-1944.

Efter Sovjetunionens besættelse i 1940 og genbesættelse efter 1944 ramtes befolkningen i byen af deportationer og henrettelser. Jordskælv ramte byen i 1940 og i 1977 med store ødelæggelser og omkomne til følge.

Chişinău var som det øvrige Moldova indlemmet i Rumænien i 1918-1940 og 1941-1943, men er nu hovedstad i det selvstændige Moldova. Danmark har i 2023 åbnet en ambassade i byen.