Michelson-Morley-eksperimentet

Michelson-Morley-eksperimentet. Principskitse af Michelson-interferometer og Mach-Zehnder-interferometer.

.

Michelson-Morley-eksperimentet, (efter A.A. Michelson og E.W. Morley), forsøg udført i 1887 på at måle Jordens bevægelse i forhold til æteren. Æteren var et hypotetisk medium, som lys og anden elektromagnetisk stråling formodedes at udbrede sig i. Ifølge æterteorien ville lysets hastighed i forhold til Jorden variere som følge af Jordens bevægelse gennem æteren. Fx ville lyshastigheden være mindst, når Jorden bevæger sig i samme retning som lyset, og størst, når Jorden bevæger sig i modsat retning af lyset.

I Michelson-Morley-eksperimentet sendes en lysstråle gennem et halvgennemsigtigt spejl, hvorved den splittes i to stråler. De to stråler reflekteres derefter af hver sit spejl og samles igen i en enkelt stråle, som betragtet i en lille kikkert vil give anledning til et interferensmønster pga. faseforskydningen mellem de to splittede stråler. Ved langsomt at dreje hele opstillingen, som hvilede på kviksølv for at forblive i samme vandrette plan, skulle der ifølge æterteorien fremkomme en svag, men tydelig forskydning af interferensmønsteret, idet de to stråler på forskellig vis ville ændre hastighed i forhold til Jorden, således at den indbyrdes faseforskel ville ændre sig. Michelson og Morley kunne ikke påvise den forventede forskydning og måtte derfor konkludere, at lysets hastighed i forhold til Jorden var konstant, og at der ikke eksisterede en æter.

Eksperimentet blev en af hjørnestenene i relativitetsteorien, som beskriver lysets udbredelse uden brug af æteren. I dag bestemmer man i stedet Jordens egenbevægelse i forhold til de fjerne galakser ved at måle Dopplerforskydningen af den kosmiske baggrundsstråling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig