Faktaboks

Michael Christiansen
Født
5. juni 1945
Michael Christiansen
Michael Christiansen fotograferet i 2018, mens han stadig var formand for DR's bestyrelse.
Michael Christiansen
Af /Ritzau Scanpix.

Michael Christiansen er en dansk jurist og tidligere embedsmand. Han var chef for Det Kongelige Teater i perioden 1992-2008.

Før Michael Christiansen blev chef for Det Kongelige Teater, havde han en ministeriel embedsmandskarriere, som kulminerede med departementschefposten i Forsvarsministeriet i årene 1988-1992.

Han har været organisationsmand i Djøf og AC og har haft sæde i en række bestyrelser, bl.a. som formand for Sund & Bælt Holding A/S 1991-2000, Øresundskonsortiet 1994-2000 samt A/S Øresundsforbindelsen og A/S Storebæltsforbindelsen 1998-2000.

Fra 2008 til 2019 var Michael Christiansen formand for Danmarks Radios bestyrelse, og fra 2011 til 2017 var han formand for Aarhus Universitets bestyrelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig