Megara - i græsk mytologi

Megara, (gr., måske 'pigen, som hører til i kongsgården'), i græsk mytologi datter af kong Kreon i Theben, som skænkede hende til den unge helt Herakles. Hera, som aldrig havde forsonet sig med stedsønnen Herakles, ramte ham med et anfald af vanvid, hvorunder han dræbte sine og Megaras børn.

De dramatiske begivenheder er temaet for tragedier af Euripides (Herakles) og af Seneca (Hercules furens 'den vanvittige Herakles').

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig