Marshalløerne

Faktaboks

officielt navn:
Republic of the Marshall Islands
dansk navn:
Marshalløerne
hovedstad:
Majuro (Dalap-Uliga-Darrit)
indbyggertal:
60.000 (2007)
areal:
180 km2 km²
officielt/officielle sprog:
engelsk (off.), marshallesisk
religion:
protestanter 63%, katolikker 7%, mormoner 3%, Jehovas Vidner 1%, andre 26%
møntfod:
US dollar
Valutakode:
USD
Engelsk navn:
Marshall Islands
Uafhængighed:
1986
Befolkningssammensætning:
mikronesere 99%, andre 1%
BNP pr. indb.:
2037 $ (2007)
Middellevetid:
mænd 68 år, kvinder 72 år (2005)
Indeks for levevilkår, HDI:
-
Indeks for levevilkår, position:
-
Internetdomænenavn:
.mh
.
.
.

Marshalløerne. Kernevåbensprængning på Bikini; test af en sprængning under vandet, 1946.

.

Marshalløerne, (efter den britiske opdagelsesrejsende John Marshall, der i 1788 besøgte øerne og senere kortlagde dem), Marshall Islands, siden 1986 selvstændig ørepublik i Mikronesien i det vestlige Stillehav; en af mikronationerne i området. Marshalløerne var tysk, senere japansk koloni og efter 2. Verdenskrig en del af det amerikanske formynderskabsområde i Stillehavet. Landet er fortsat tæt knyttet til USA og helt afhængigt af overførsler herfra.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1979, da øerne fik lokalt selvstyre. Den mørkeblå farve symboliserer Stillehavet, tværstriben repræsenterer ækvator, den orange farve står for rigdom og tapperhed, den hvide for lyset. De 24 takker på stjernen står for øernes 24 kommuner, de fire længste takker for landets hovedstad og tre administrative centre. De danner et kors, der skal vise, at befolkningen er kristen.

Geografi

Øriget består af to lange rækker af atoller, Ratak og Ralik, som ligger 150-200 km fra hinanden NV for Kiribati. Klimaet er tropisk fugtigt med en lang regntid fra april til december. Landets højeste punkt ligger mindre end 7 m.o.h. Den vigtigste atol er Majuro med en 114 km2 stor lagune omgivet af 64 småøer. Tre af disse, Dalap, Uliga og Darrit, danner landets økonomiske og administrative centrum, DUD. Herfra til de fjerneste atoller er der over 1000 km, og det samlede søterritorium er over 2 mio. km2.

1947-86 fungerede øerne i realiteten som en amerikansk koloni, og de spillede en strategisk rolle for udviklingen af amerikansk militær; først som prøveområde for atom- og brintvåben (se Bikini og Eniwetok). Den store militærbase på Kwajalein spiller fortsat en vigtig rolle i raket- og rumfartsprojekter samt i USAs missilskjoldsprojekt, SDI (Strategic Defence Initiative).

Marshalløerne er et ekstremt eksempel på en afhængighedsøkonomi; det lokale erhvervsliv er yderst svagt udviklet, og en stor del af arbejdsstyrken er offentligt ansat — overvejende i DUD, som har tiltrukket mange indbyggere fra andre øer. DUD og den lille Ebeye i Kwajaleinatollen udgør Stillehavets tættest befolkede områder; på Ebeyes 30 ha bor ca. 7000 marshallesere (over 20.000 indb. pr. km2) i tilknytning til baserne på den anden side af lagunen. I kontrast hertil rummer de fjerntliggende småatoller fortsat små selvforsyningssamfund med kokosavl og kystfiskeri. Turisme, som er i stærk vækst i det meste af regionen, er på Marshalløerne ubetydelig. Måske kan især Bikini lokke turister til; i dens lagune ligger vraget af USS Saratoga, angiveligt det eneste hangarskibsvrag, som kan udforskes med almindeligt sportsdykkerudstyr.

Historie

Befolkningen, der taler dialekter af et austronesisk sprog, har sin oprindelse i SØ-Asien. Marshalløerne havde sandsynligvis været beboet i adskillige århundreder, da spanske søfarere i 1526 fik dem i sigte. De tidlige europæiske beretninger beskriver samfundet som matrilineært organiseret. Et antal småriger, der var inddelt i flere sociale klasser og ledet af høvdinge, førte hyppige krige mod hinanden. Den materielle kultur og ikke mindst kanobygning stod på et relativt højt stade, og den komplekse klassestruktur eksisterer fortsat i nutidens samfund. I 1700- og 1800-t. begyndte en kraftigere påvirkning fra fremmede hvalfangere, handelsmænd og missionærer. Et tysk protektorat oprettedes i 1886, i 1914 blev øerne besat af Japan, og under 2. Verdenskrig overtog USA efter hårde kampe kontrollen og holdt 1947-86 øerne som en del af sit formynderskabsområde i Stillehavet. Den kolossale afhængighed af USA har bevirket, at øerne først i 1986 opnåede selvstyre. For at opretholde en aftale, der sikrer baserettigheder, yder USA 700 mio. dollar i bistand over en 15-års-periode.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig