Faktaboks

Etymologi
Landet er opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende John Marshall, der i 1788 besøgte øerne og senere kortlagde dem.
Officielt navn
Marshall Islands, Republic of the Marshall Islands
Dansk navn
Marshalløerne
Styreform
blandet parlamentarisk og præsidentielt system med stærke bånd til USA
Hovedstad
Majuro (Dalap-Uliga-Darrit)
Indbyggertal
54.900 (nationalt estimat, 2020)
Areal
180 km²
Indbyggere pr. km²
327 (2019)
Officielt/officielle sprog
marshallesisk (officielt) 98,2 %, andre sprog 1,8 % (1999); engelsk er Mashalløernes andet officielle sprog og er udbredt som andetsprog.
Religion
protestanter 80,5 % (tilhængere af United Church of Christ 47 %, Assembly of God 16,2 %, Bukot Nan Jesus 5,4 %, Full Gospel 3,3 %, Reformed Congressional Church 3 %, Frelsens Hær 1,9 %, syvendedagsadventister 1,4 %, Meram in Jesus 1,2 %, andre protestanter 1,1 %), romerskkatolske 8,5 %, mormoner 7 %, Jehovahs Vidner 1,7 %, andre 1,2 %, ingen 1,1 % (2011)
Nationaldag
forfatningsdagen den 1. maj (1979)
Statsoverhoved
præsident Hilda Heine (siden den 3. januar 2024); præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef.
Møntfod
US dollar
Symbol
den 24-strålede stjerne
Valutakode
USD
Nationalsang
Forever Marshall Islands ('for evigt, Mashalløerne')
Engelsk navn
Marshall Islands, Republic of the Marshall Islands
Uafhængighed
den 21. oktober 1986 (fra den USA-administrerede FN-forvaltning)
Befolkningssammensætning
marshallesere 92,1 %, marshallesere af blandet herkomst 5,9 %, andre 2 % (2006)
BNP pr. indb.
24.752 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 71,3, kvinder 72,5 år (2011)
Indeks for levevilkår, HDI
0,698 (2018)
Indeks for levevilkår, position
117 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
1,9 ton (2014)
Internetdomænenavn
.mh
Flag
.
.

Marshalløerne. Kernevåbensprængning på Bikini; test af en sprængning under vandet, 1946.

.

Marshalløerne er siden 1986 en selvstændig ørepublik i Mikronesien i det vestlige Stillehav. Marshalløerne er en af mikronationerne i området. Marshalløerne var tysk, senere japansk koloni og efter 2. Verdenskrig en del af det amerikanske formynderskabsområde i Stillehavet. Landet er fortsat tæt knyttet til USA og helt afhængigt af overførsler herfra.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1979, da øerne fik lokalt selvstyre. Den mørkeblå farve symboliserer Stillehavet, tværstriben repræsenterer ækvator, den orange farve står for rigdom og tapperhed, den hvide for lyset. De 24 takker på stjernen står for øernes 24 kommuner, de fire længste takker for landets hovedstad og tre administrative centre. De danner et kors, der skal vise, at befolkningen er kristen.

Geografi

Øriget består af to lange rækker af atoller, Ratak og Ralik, som ligger 150-200 km fra hinanden nordvest for Kiribati. Klimaet er tropisk fugtigt med en lang regntid fra april til december. Landets højeste punkt ligger mindre end 7 m.o.h. Den vigtigste atol er Majuro med en 114 km2 stor lagune omgivet af 64 småøer. Tre af disse, Dalap, Uliga og Darrit, danner landets økonomiske og administrative centrum, DUD. Herfra til de fjerneste atoller er der over 1000 km, og det samlede søterritorium er over 2 millioner km2.

1947-1986 fungerede øerne i realiteten som en amerikansk koloni, og de spillede en strategisk rolle for udviklingen af amerikansk militær; først som prøveområde for atom- og brintvåben (se Bikini og Eniwetok). Den store militærbase på Kwajalein spiller fortsat en vigtig rolle i raket- og rumfartsprojekter samt i USA's missilskjoldsprojekt, SDI (Strategic Defence Initiative).

Marshalløerne er et ekstremt eksempel på en afhængighedsøkonomi; det lokale erhvervsliv er yderst svagt udviklet, og en stor del af arbejdsstyrken er offentligt ansat — overvejende i DUD, som har tiltrukket mange indbyggere fra andre øer. DUD og den lille Ebeye i Kwajaleinatollen udgør Stillehavets tættest befolkede områder; på Ebeyes 30 ha bor ca. 7000 marshallesere (over 20.000 indbyggere per km2) i tilknytning til baserne på den anden side af lagunen. I kontrast hertil rummer de fjerntliggende småatoller fortsat små selvforsyningssamfund med kokosavl og kystfiskeri. Turisme, som er i stærk vækst i det meste af regionen, er på Marshalløerne ubetydelig. Måske kan især Bikini lokke turister til; i dens lagune ligger vraget af USS Saratoga, angiveligt det eneste hangarskibsvrag, som kan udforskes med almindeligt sportsdykkerudstyr.

Historie

Befolkningen, der taler dialekter af et austronesisk sprog, har sin oprindelse i Sydøstasien. Marshalløerne havde sandsynligvis været beboet i adskillige århundreder, da spanske søfarere i 1526 fik dem i sigte. De tidlige europæiske beretninger beskriver samfundet som matrilineært organiseret. Et antal småriger, der var inddelt i flere sociale klasser og ledet af høvdinge, førte hyppige krige mod hinanden. Den materielle kultur og ikke mindst kanobygning stod på et relativt højt stade, og den komplekse klassestruktur eksisterer fortsat i nutidens samfund.

I 1700- og 1800-tallet begyndte en kraftigere påvirkning fra fremmede hvalfangere, handelsmænd og missionærer. Et tysk protektorat oprettedes i 1886, i 1914 blev øerne besat af Japan, og under 2. Verdenskrig overtog USA efter hårde kampe kontrollen og holdt 1947-1986 øerne som en del af sit formynderskabsområde i Stillehavet. Den kolossale afhængighed af USA har bevirket, at øerne først i 1986 opnåede selvstyre. For at opretholde en aftale, der sikrer baserettigheder, yder USA 700 millioner dollar i bistand over en 15-års-periode.

Marshalløerne fik i 2016 sin første kvindelige præsident, den partiløse Hilda Heine (f. 1951). Hun sad til 2020, hvor hun blev afløst af David Kabua (f. 1951), men hun tiltrådte igen den 3. januar 2024.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig