Margaret Cavendish

I afhandlingen The Philosophical and Physical Opinions, Filosofiske og fysiske meninger (1655) lagde Margaret Cavendish grundlaget til sit alternativ til den nye mekaniske filosofi. Ellers kommer hendes filosofiske synspunkter til udtryk i værkerne Poems and Fancies, Digte og fantasier (1653), Philosophical Fancies, Filosofiske fantasier (1653), Philosophical Letters, Filosofiske breve (1664), Observation Upon Experimental Philosophy, Observationer af eksperimental filosofi (1666) og Grounds of Natural Philosophy, Grundlaget for natur filosofi (1668). I disse afhandlinger diskuterede hun Descartes’ dualisme, Hobbes’ mekaniske syn på naturen og dyr samt årsagsbegrebet. Hun sendte sine bøger som gave til kendte personer på Oxford og Cambridge universiteterne.

Cavendishs filosofi skal ses i lyset af dens gradvise udvikling og i samtidens debat om sjæl-legeme-problemet og den nye mekaniske videnskab. Hun afviste Hobbes’ mekaniske naturbegreb og forsvarede, at dyr har en evne til at føle og tænke. Selvom hun nærede en mistro til sanseerfaringen og så fornuften som bedste kilde til erkendelse, mente hun ikke, at fornuften var afgørende i forhold til dyr, da de i lighed med alle mennesker, grøntsager og mineraler var udstyret med liv, sjæl og følelser.

I modsætning til Descartes mente hun ikke, at sjæl og legeme er distinkte substanser, de er begge lavet af samme stof. Sjælen er materiel og udstrakt. Hun udviklede en vitalistisk-materialistisk filosofi, hvor hele den naturlige verden besidder intelligens. Herved mente hun at undgå forklaringsmæssige problemer i forhold til sjæl-legeme-dualismen. Alle substanser er lige i den udstrækning, at de har en grad af følelser og fornuft. Som prinsesse Elisabeth kunne hun heller ikke forstå, hvordan en immateriel substans som sjælen kan påvirke en materiel substans som legemet. Og hun afviste ideen om pinealkirtlen som stedet for interageren mellem sjæl og legeme. Interageren mellem sjæl og legeme var for hende umulig indenfor en dualistisk ramme.

Hun mente, at påvirkning er en legemlig handling og kun tilhører legemer. Hun kunne heller ikke se, hvordan en immateriel substans uden legeme kan påvirke en tung og død materie. Og hun spørger, hvordan en ikke-legemlig bevægelse kan have styrken og kraften til at bevæge et legeme.

Et centralt princip i Cavendishs filosofi er, at naturen er materiel eller fysisk, og det samme gælder alle dens skabninger inklusive mennesker og deres sind. Det, der ikke er materielt, er ikke en del af naturen og hører ikke på nogen måde til naturen. Dette afspejles i alle hendes værker.

Margaret Cavendish var den første kvinde, der formelt blev inviteret til at besøge the Royal Society, hvor hun observerede Robert Boyles berømte luftpumpeeksperiment.