Prinsesse Elisabeth af Böhmen

Elisabeth er kendt for sin filosofiske korrespondance med den franske filosof René Descartes.Efter at have læst Descartes’ Meditationer tager hun initiativ til korrespondancen, som varede fra 1643 – 1649. Hendes 26 breve til Descartes vidner om en skarpsindig og kritisk filosofisk indsigt og interesse for nogle positive filosofiske pointer som årsagssammenhæng, sindets natur, forklaringer på naturlige fænomener, dyd og god regeringsførelse. Brevene er det eneste, der er bevaret af hendes filosofiske ideer og tanker. (The Correspondence between Princess Elisabeth of Bohemia and René Descartes, ed. Lisa Shapiro, The University of Chicago Press, 2007).

Elisabeth ser et problem i Descartes’ opfattelse af sjæl (en tænkende ting) og legeme (en udstrakt ting) som to adskilte og distinkte substanser.Spørgsmålet for Elisabeth bliver, hvordan de kan interagere, som de tydeligvis gør. Og hun spørger, hvordan en essentielt tænkende ting kan have indvirkning på en udstrakt ting? Hvordan sjælen, der er uudstrakt og immateriel, kan bevæge legemet, som er udstrakt og materielt?Men ud fra de breve vi kender, ser det ikke ud til, at Descartes giver en tilfredsstillende forklaring på problemet. Han forklarer, at mennesket har del i begge substanser, og at der er en forbindelse, men ikke hvordan denne forbindelse kan finde sted.

Elisabeth kan herved ses som en af de første, der problematiserer sjæl-legeme problemet.

Elisabeth er stadig ikke tilfreds med Descartes’ svar. I et brev til ham giver hun et alternativt bud på hans dualisme. Hun påstår at interaktion mellem udstrakte og uudstrakte substanser er ufattelig, og som en løsning foreslår hun, at sjælen må have udstrækning. Således at tænkning og udstrækning ikke er egenskaber ved to forskellige substanser men egenskaber ved en og samme substans. Dette ser Anne Conway og Margaret Cavendish som et skridt mod en monistisk substans teori.

Elisabeth er dog dualist i den udstrækning at hun bekræfter at sjæl og legeme er distinkte. Således kan hun ses som havende en unik tilgang til substanser mellem dualisme og en streng monistisk materialisme.

Elisabeth var en af flere velstående kvinder, som i 1600-tallet deltog i den filosofiske debat sammen med Descartes kritikere som Anne Conway, Margaret Cavendish og Dronning Kristina af Sverige.