Magleby Kirke (Langeland Kommune)

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Magleby er den ældste del af kirken opført i granit.

Den romanske kirkes skib er endnu bevaret. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Magleby Kirke den romanske kirkes kor og apsis ned og opførte et nyt, langt kor bl.a. med brug af det gamle byggemateriale. Det har i gavlen et tilmuret, spidsbuet vindue og herover tre rundbuede blændinger. På siderne og hjørnerne er der støttepiller. Blændinger og støttepiller er fra nyere tid, da taggavlen er blevet ommuret.

Lidt senere er der ved korets nordside opført et sakristi (et præsteværelse), hvis gavl er smykket med savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Vest for det opførte man et kapel, der under kamtakker har en blændingsgavl med tre fladbuede blændinger indrammet i et ubrudt kamtakbånd, der ellers hyppigst ses på det nordvestlige Sjælland.

Desuden byggede man et våbenhus mod nord med kamtakker og blændingsprydet taggavl, et prunkløst våbenhus mod syd med et spidsbuet murfelt om døren. Sidstnævnte har siden 1887 været benyttet som ligkapel.

Tårnet mod vest er også sengotisk. Det har på hjørnerne store støttepiller. I 1762 blev tårnet ombygget og fik et højt, ottekantet spir, der igen blev ombygget i 1829-1830.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets lofter med krydshvælv og ottedelte hvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Under korbuen står der en romansk døbefont af granit. Den er af sydfynsk type med glat kumme, og dens fod er formet som en omvendt terningkapitæl.

Der er ligeledes bevaret et lille korbuekrucifiks fra den sengotiske periode. Som navnet antyder hang det angiveligt oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra ca. 1630 er udført i den sene renæssance. Den har i fagene arkader med relieffigurer. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Altertavlen er et maleri af bebudelsen, som er en kopi efter Agostino Masuccis maleri fra 1748, der kan ses på Statens Museum for Kunst. Maleriet sidder i en galleriramme af nyrokoko stil, der er indsat i et rammeværk fra midten af 1800-tallet.

Ved det nordlige våbenhus ligger der en romansk gravsten, der er dekoreret med en arkaderække, et dobbelt processionskors og en lille menneskeskikkelse.

I kapellet er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1677 med et maleri af afdøde foran den korsfæstede Kristus.