Månen (symbolik)

Artikelstart

Månen er i folketroen symbolsk knyttet sammen med galskab (engelsk lunatic 'forrykt', af det latinske navn Luna). Det er en forestilling, der også indgår i beretningen om Jesu helbredelse af den "månesyge" dreng (Matthæusevangeliet 17,14-21).

Kvindens menstruationscyklus har alment været tydet som sammenhængende med Månens faser, ligesom Månen er knyttet sammen med (tide)vandet og i mange myter med kornets, kvægets og menneskets frugtbarhed.

Solen er Månens kosmologiske partner eller modsætning. Oftest er Solen mandlig og Månen kvindelig (græsk Selene, latinsk Luna), men fx i shinto er det omvendt.

På måneskiven ses en "figur", der i folketroen er kaldt "Manden i Månen" (se Månemanden). Pjerrot skriver til Månen, et motiv, der tages op i fx Ib Michaels roman Brev til månen (1995).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig