Månen er i folketroen symbolsk knyttet sammen med galskab (engelsk lunatic 'forrykt', af det latinske navn Luna). Det er en forestilling, der også indgår i beretningen om Jesu helbredelse af den "månesyge" dreng (Matthæusevangeliet 17,14-21).

Kvindens menstruationscyklus har alment været tydet som sammenhængende med Månens faser, ligesom Månen er knyttet sammen med (tide)vandet og i mange myter med kornets, kvægets og menneskets frugtbarhed.

Solen er Månens kosmologiske partner eller modsætning. Oftest er Solen mandlig og Månen kvindelig (græsk Selene, latinsk Luna), men fx i shinto er det omvendt.

På måneskiven ses en "figur", der i folketroen er kaldt "Manden i Månen" (se Månemanden). Pjerrot skriver til Månen, et motiv, der tages op i fx Ib Michaels roman Brev til månen (1995).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig