Måløv, forstad nordvest for København og station på Frederikssundsbanen, en del af Ballerup Kommune. Kirkelandsbyen bevarede sit landlige præg frem til 1950, hvorefter bl.a. S-banen til Ballerup medførte næsten seksdobling af folketallet fra 1950 til 1980. Stationsbypræget er endnu tydeligt i Måløv, men nu suppleret med bl.a. en massiv etagehusbebyggelse langs med Frederikssundsvej. Småhuskolonien Måløvhøj blev i 1930'erne anlagt som led i arbejdsløshedsbekæmpelsen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet kendes 1321-23 som Maløwæ, af gammeldansk mal, måske i betydningen 'ting', og -høj.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.