Ballerup Kommune

Ballerup Superarena har en permanent 250 m cykelbane af træ samt faciliteter for andre sportsgrene, bl.a. badminton, håndbold, indendørs fodbold og atletik, ligesom det er tanken, at arenaen skal bruges til andre kulturelle og kommercielle formål. Foto fra seksdagesløbets åbningsaften i 2006.

.

Ballerup Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Hedegårdskirken, Ballerup Kommune.

.

Vestkirken, Ballerup Kommune.

.

Ballerup Kommune, forstad til København 15 km nordvest for Københavns centrum; Ballerup Kommune er uberørt af strukturreformens kommunesammenlægninger i 2007. Rådhuset ligger i Ballerup.

Faktaboks

etymologi:
Ordet Ballerup kendes fra 1309 som Baldorp '(manden) Balles udflyttede bebyggelse'.
areal:
34 km2 km²
indbyggertal:
48.231 (2017)

Byrådet i Ballerup Kommune består af 25 medlemmer (2017). Jesper Würtzen (f. 26.9.1965) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2012.

Ballerup er en af Hovedstadsområdets store kommuner; den er præget af meget store boligkvarterer med bl.a. massive karréejendomme, men også af vidtstrakte industrikvarterer.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Ballerup 39.244
Smørumnedre 8835

Den nordligste del af kommunen er et smalt, stærkt kuperet og delvis skovdækket bælte. Syd herfor ligger et bredere småbakket strøg med talrige småsøer i et dødislandskab fra slutningen af sidste istid. De betydelige lerforekomster er stedvis udnyttet til teglværksproduktion. Syd for Frederikssundsvej findes et sletteagtigt landskab med gartnerier.

Kommunen gennemskæres af to dominerende vejanlæg: den nord-syd-gående Ringvej 4 og den øst-vest-gående Frederikssundsvej, endvidere af S-banen København-Frederikssund. Ballerup bycenter ligger mellem stationen og hovedvejskrydset.

En stor del af kommunens areal er bymæssig bebyggelse. Skovlunde Syd, Måløv Nord og Egebjerg er store parcelhuskvarterer i kommunens periferi. Nær Ballerup Station og Skovlunde Station ligger almennyttige etagebyggerier. Erhvervsbyggeriet er udlagt i store industrikvarterer bl.a. omkring S-banestationen Malmparken. Det er præget af jern- og metalindustri samt kemisk industri (med bl.a. Leo Pharma) og af et større område med avanceret produktions- og serviceindustri, Lautrupparken. Her ligger forsikringsselskaber, it-service, Pengeinstitutternes Betalingsservice m.fl. i et område, der undertiden kaldes "Danmarks Silicon Valley". Endelig ligger der mod syd og sydvest store kolonihaveområder.

Frem til 1800-t. var Ballerup et udpræget landbrugssamfund, men fra slutningen af århundredet blev storbyens nærhed mærkbar. Vognmandsforretninger, gartnerier og teglværksdrift voksede på grund af Københavns udvikling og forvandlede på få årtier Ballerup til en service- og industriby. Ballerup by blev hurtigt områdets økonomiske og trafikale centrum med bl.a. station på Frederikssundbanen i 1879. Befolkningsvæksten fortsatte støt frem til 1940'erne, da forstadsudviklingen efter anlæg af S-banen i 1949 accelererede og i 1960'erne blev nærmest eksplosiv. Befolkningen blev næsten tredoblet 1960-70. Det skete ud fra store, samlede projekter (bl.a. Ballerupplanen), der var led i forsøgene på at komme tidens bolignød til livs gennem en industrialisering af boligbyggeriet. I denne periode arbejdedes primært med byggeriets tekniske problemer, og flere bebyggelser fremstår som stereotype betonblokke. Fra denne periode stammer bebyggelserne Lundebjerg og Ringtoften i Skovlunde samt Hedeparken og Grantoften i Ballerup. I de seneste årtier er der sket en betydelig centerudvikling omkring Ballerup station.

Befolkningsvæksten har fra omkring 1970 kun været svagt voksende, og boligbyggeriet har siden især bestået af tæt og lavt byggeri samt parcelhuse. Sidst i 1980'erne har man i Ballerup søgt at integrere forskellige boligtyper og ejerformer i et bymæssigt miljø (Egebjerg). Etageboliger udgør dog fortsat 55% af boligmassen, og 60% af boligerne findes i almennyttigt byggeri, høje procenttal i forhold til resten af landet.

Trods de mange almennyttige boliger har Ballerup Kommune formået at modvirke ghettoudvikling og at sikre arbejdspladser i stort tal til kommunen, herunder moderne og it-orienterede. Ballerup har en række større sportsanlæg, heriblandt Ballerup Super Arena, hvor det traditionsrige seksdagesløb finder sted.

Forhistorie

I Ballerup Kommune findes seks fredede gravhøje samt en runddysse i Jonstrup Vang. Man har dog kendskab til yderligere ca. 20 fortidsminder, som i dag er sløjfet. Syd for Ågerup er udgravet dele af et større bopladsområde med hustomter fra bronze- og jernalderen.

Historie

Ballerup Kirke.

.

Ballerup Kommune har siden indførelsen af det kommunale selvstyre i 1841 bestået af sognene Ballerup og Måløv, der efter Reformationen blev forenet i ét pastorat. Ballerup Sogn bestod desuden af Skovlunde, der i 1961 blev udskilt som et særligt sogn, samt af de mindre landsbyer Pederstrup og Ågerup. Måløv Sogn blev genoprettet som selvstændigt pastorat i 1966.

Biskoppen i Roskilde ejede i middelalderen en stor del af bøndergodset i de to sogne. Ballerup Kirke og Måløv Kirke, begge med kalkmalerier, hørte før Reformationen til Vor Frue Kirke i København, der på sin side hørte under Roskilde Domkirke.

I 1561 overtog kronen hele Måløv by, og kommunens område blev gradvist krongods, fra 1721 under Københavns rytterdistrikt. I 1766 fik bønderne skøder på deres gårde som arvefæstere. Udskiftningen blev gennemført først i Måløv (1777) og Ballerup (1779), mens Skovlunde måtte vente indtil 1795.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig