Luxembourg - geografi

Luxembourg - geografi, Luxembourg er bjergrigt. Det har en alsidig industrisektor, det er et vigtigt finanscentrum og det har en central placering i EU.

Naturforhold

Luxembourg er et bjergrigt land, der for en tredjedels vedkommende er dækket af nåleskov. Klimaet præges af vestenvindsbæltet og er kontinentalt med en del nedbør. Hovedstaden har i gennemsnit 18 °C i juli og 2 °C i februar, og den årlige nedbør er 760 mm. Den nordlige del, Ösling, ligger i 400-500 ms højde i Ardennerne. Det højeste punkt, Huldange, ligger i 559 m højde. Området domineres af nåleskove og gennemstrømmes af floderne Sûre (ty. Sauer), Clervé (ty. Clerf) og Wiltz og Our, som alle flyder til Rhinen. Den centrale og sydlige del, Gutland ('det gode land') med frugtbar lerjord er en del af Lorraines flagelandskab. I den sydvestlige del findes store jernmalmforekomster. Landets laveste punkt (121 m) ligger, hvor Sûre flyder ud i Mosel (fr. Moselle), der danner grænsen til Tyskland.

Erhverv

Vindyrkningen i Moseldalen blev omlagt i mellemkrigstiden; udskiftning af druesorterne, oprettelse af kooperative vinlagre og gennemførelse af statslig kontrol medførte, at en større del af vinproduktionen kan eksporteres. Det øvrige landbrug er ligeledes blevet stærkt rationaliseret efter medlemskabet af EU, men det udgøres stadig af mange små familiebrug. 1% af arbejdsstyrken er beskæfiget i landbruget.

Økonomien har siden midten af 1800-t. været domineret af stålindustrien, navnlig omkring byen Esch-sur-Alzette i SV. I midten af 1900-t. udgjorde den 75% af industriproduktionen, 88% af eksporten og 25% af beskæftigelsen. I 1974 produceredes 6,5 mio. t stål. Siden er Luxembourg som andre lande blevet ramt af krisen i sværindustrien. Udvindingen af jernmalm standsede i 1981. I 1987 faldt stålproduktionen til 3,1 mio. t, og dens andel af BNP var faldet fra 30% til 10%. Kun med statsstøtte har stålkoncernen ARBED kunnet overleve. Krisen er til dels blevet afhjulpet ved offentlig støtte til andre industrier og ved gunstige investeringsvilkår. Hvor stålindustrien tidligere dominerede, frembyder industrien, som beskæftiger 13%, nu et langt mere forskelligartet billede med bl.a. gummi-, plast-, kemisk-, metal- og it-industri.

Landet har siden midten af 1960'erne opnået ry som internationalt bank- og finanscentrum. Lavere beskatning end nabolandene, lovsikret bankhemmelighed, politisk stabilitet, fraværet af en egentlig nationalbank og tilstedeværelsen af flere af EUs finansinstitutioner er baggrunden for, at antallet af etablerede banker er steget fra 17 i 1960 til 174 i 1990, hvor bankerne var blevet Luxembourgs største arbejdsgiver med 15.800 ansatte mod 14.600 i den offentlige sektor og 11.000 i stålindustrien. De tertiære erhverv beskæftiger mere end 80% af de erhvervsaktive. Ledigheden er 4,8% (2006).

Omfanget af den internationale bankvirksomhed i Luxembourg har været i vækst, men fra slutningen af 1990'erne har der bl.a. fra EU været stigende kritik af bankernes udtalte diskretion omkring finansielle transaktioner. Kritikerne har peget på mulighederne for skatteunddragelse og hvidvask af penge, så landet er under pres for at skærpe banklovgivningen.

En anden vigtig erhvervssektor er turismen. Ud over Luxembourg by er de mange maleriske floddale efterspurgte turistmål ligesom byerne Clervaux, Diekirch, Echternach, Vianden og Wiltz. I flere af disse ligger middelalderlige borgruiner.

Befolkning

Lige siden stålindustriens opblomstring har Luxembourg måttet gøre brug af fremmed arbejdskraft. Indvandringen har også været og er stadig betydelig; i begyndelsen var den domineret af tyskere, det meste af 1900-t. af italienere og efter 1965 især af portugisere. Krige på Balkan i 1990'erne bragte indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro samt folk fra Østeuropa. Der ankommer mindst 10.000 nye indvandrere årligt – samt nogle få tusinde illegale indvandrere.

Indbyggertallet er 465.000 (2006), og antallet af udlændinge, dvs. personer uden luxembourgsk indfødsret, nærmer sig 40% (2005), som spænder fra portugisiske landarbejdere til vellønnede internationalt ansatte fra EU-medlemslandene. Lidt over halvdelen af hovedstadens befolkning er udlændinge. Flere end 110.000 pendler på arbejde i Luxembourg fra nabolandene; over halvdelen fra Lorraine og ca. 27% og 20% fra henholdsvis Belgien og Tyskland. 7500 arbejder i EU og andre europæiske organisationer.

Læs mere om Luxembourg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig