Ludvig Nordström var en svensk forfatter og journalist, født i Nordsverige, hvor faderen var falleret matador.
Uden hensyntagen til modsætningen mellem arbejdere og kapitalister blev Nordström sin landsdels første betydelige forfatter. Dens miljøer og industrielle gennembrud gengiver han med ufortrøden optimisme. Til hans mest livfulde gruppeskildringer hører de tidlige novellesamlinger Fiskare (1907), Borgare (1909) og Herrar (1910). Reportagebogen Lort-Sverige (1938) om elendige boligforhold vakte opsigt. Hans sociale synspunkter i en del senere værker tenderer mod religiøs forkyndelse. En dag av mitt liv (1942) er en selvbiografi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.