Ludovisitronen, antikt trefløjet marmorrelief, fundet i 1887 i Villa Ludovisis park i Rom. Dengang blev det anset for at være en trone til en Afroditestatue; det har dog snarere omgærdet et helligt sted, et alter.
Ludovisitronen menes at være udført i Syditalien ca. 460 f.Kr. På forsiden ses Afrodite blive løftet op af havet, på den ene kortside en siddende, nøgen kvinde, der spiller på aulon, på den anden en tilhyllet kvinde, der hælder røgelseskorn på en røgelsesbrænder.
Relieffet blev indlemmet i Ludovisisamlingen, en antiksamling grdl. i 1600-tallet af kardinal Ludovico Ludovisi, og kom i 1901 til Museo Nazionale i Rom.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.