Faktaboks

Lotte Friis
Født
9. februar 1988
Lotte Friis
Lotte Friis viser sin bronzemedalje ved OL i 2008.
Lotte Friis
Af /Ritzau Scanpix.

Lotte Friis er en forhenværende dansk langdistancesvømmer, der i løbet af sin karriere opnåede i alt 22 medaljer ved EM, VM og OL. Hun er en af de mest succesrige danske svømmere i historien. I 2013 udgav hun bogen Fighteren om sit liv og sin karriere. Lotte Friis indstillede karrieren i 2017.

Lotte Friis' karriere

Lotte Friis' store gennembrud kom i 2008, da hun vandt bronze i 800 m fri ved De Olympiske Lege i Beijing. I 2009 vandt hun, som den første dansker nogensinde, VM-guld i Rom på langbane (50 m-bassin) på den samme distance i tiden 8:15,92 min.

Året efter gentog Lotte Friis bedriften og vandt guld i 800 m fri ved EM på langbane i Budapest i tiden 8:23,27 min. samt guld i 1500 m fri i tiden 15:59,13 min. Ved VM på langbane i 2011 i Shanghai blev Lotte Friis verdensmester på 1500 m fri i tiden 15:49,59 min.

Priser

Lotte Friis blev i 2009 udnævnt til Årets Sportsnavn, og i 2019 blev hun optaget i Sportens Hall of Fame.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig