Lorentz-tidsforlængelse

Når Hendrik Lorentz' navn er knyttet til fænomenet, skyldes det, at han havde foreslået præcis de transformationer mellem tid og rumlige koordinater, som Einstein i 1905 udledte ud fra sit princip om den specielle relativitetsteori og princippet om, at lysets hastighed er den samme i alle inertialsystemer, uanset om disse bevæger sig i forhold til hinanden eller ej.

Kombinationen af tidsforlængelse både i forbindelse med relativ bevægelse og større tyngdepotentiale er undersøgt til meget høj præcision i en mængde forskellige eksperimenter, og er nu et dagligdags fænomen, som bl.a. danner baggrunder for præcis GPS-teknik (uden at medtage disse relativistiske effekter ville GPS-signaler vise helt forkert selv ved normal brug som f.eks. i mobiltelefoner).

Effekten af tidsforlængelse har dog igennem tiderne givet anledning til stor forvirring, mest igennem det såkaldte tvilling-paradoks. En spektakulær eksperimentel påvisning af, at der ikke er noget paradoks, blev foretaget i 1971 af fysikerne Hafele og Keating, som fløj nogle af de på den tid mest præcise atomure ombord på British Airways-fly. Resultatet, som beroede på en kombination af tidsforlængelse på grund af bevægelse og forskelligt tyngdefelt var helt i overensstemmelse med forudsigelserne fra Einsteins specielle og generelle relativitetsteorier. Denne type af eksperimenter er senere udviklet til ekstrem høj præcision, således at man allerede i 2010 kunne påvise tidsforlængelsen i Jordens tyngdefelt for afstande ned til 30 cm. Disse grænser skubbes hele tiden, i takt med at man udvikler stadig mere forfinede målemetoder.

• relativitetsteori