Faktaboks

Lisbeth Brun
Født
1963

Portræt af Lisbeth Brun, 2010.

.

Lisbeth Brun, f. 1963, dansk forfatter. Lisbeth Brun har studeret arkitektur og er også uddannet Rudolf Steiner-lærer med undervisningserfaring fra skoler i Norge og Schweiz, hvor hun er bosat.

I 2005 debuterede hun med romanen Nord for fjorden, der med stor indlevelse skildrer en piges opvækst og modning i det nordjyske.

Den blev s.å. fulgt af Tingenes tilstand og siden Vejs ende (2006), På grænsen (2007) og Paradisets have (2009), der alle behændigt og indsigtsfuldt først og fremmest udforsker faser af det kvindelige iscenesat i både Danmark og Schweiz. I 2010 udkom novellesamlingen Plan B.

Det du mister (2011) og Som brødre vi dele (2012) er selvstændige fortsættelser af Vejs ende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig