Lindelse Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den sengotiske og periode og i 1800-tallet, der vidner om senere tiders smag og behov til kirken. Desuden er der i kirken bevaret fornemme stykker inventar fra middelalderen og en helstøbt prædikestol fra renæssancen.

Kirken ligger den nordlige del af Lindelse på den centrale del af Langeland.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af et kor med apsis og skib. I den sengotiske periode forlængede man skibet, opførte et tværstillet tårn samt tilføjede et våbenhus mod syd og et sakristi (et præsteværelse) på nordsiden.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Lindelse Kirke afviger korets orientering en del mod syd. I dag er kirken hvidkalket med detaljer i blank mur med synlige byggematerialer, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Lindelse er den ældste del af kirken opført i teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Apsissen, korets sydlige mur og skibets nordlige har bevaret en romansk dekoration med savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Lindelse Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og forlængede skibet. Noget senere tilføjede man det store, tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det har øverst på murene en dekorativ frise, kamtakker og enkle blændinger på taggavlene, der vist er fra 1830. Den oprindelige opgang til tårnet var via en ydre stige til døren højt på nordmuren.

De øvrige tilbygninger opførte man angiveligt efter tårnet. Det gælder både sakristiet med dobbelte savskifter på gavlen og det kraftigt ommurede våbenhus.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets pudsede tøndehvælv i skibet og det flade bjælkeloft i koret, der i 1845 erstattede de sengotiske hvælv.

I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Inventar i Lindelse Kirke

I Lindelse Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er fornemt repræsenteret.

Middelalderens inventar

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning, og herunder er der arkader.

Der er ligeledes bevaret en krucifiksgruppe med et korbuekrucifiks og figurer af Maria og evangelisten Johannes fra den tidlige gotiske periode omkring år 1300. Som navnet antyder er gruppe placeret på dens traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen er en stor fløjaltertavle fra begyndelsen af 1500-tallet. Den har i midten et krucifiks, og i sidefelterne er der relieffer fra Kristi historie. I fløjene er figurer af apostlene, og på ydersiden (kan ses, når altertavlens fløje er lukket) er der malerier af Maria Magdalene og Margrethe.

Renæssances inventar: Prædikestolen

Prædikestolen fra 1628 er udført i sen renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af syndefaldet, bebudelsen og korsfæstelsen. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig