Lee Konitz var en amerikansk jazzsaxofonist. Han tilhørte fra midten af 1940'erne kredsen omkring pianisten Lennie Tristano og udviklede med denne som inspiration en personlig stil, der tidligt fik ham til at fremstå som en af de få altsaxofonister af denne generation, der ikke var påvirket af Charlie Parker.
Konitz spillede med Stan Kenton 1952-53 og siden oftest med egne grupper. Karakteristisk for hans spil var en avanceret rytmisk og harmonisk opfattelse, og en lys og slank, især i de tidlige år helt vibratoløs tone, som for mange gjorde ham til indbegrebet af cooljazz. Han besøgte ofte Danmark, hvor han modtog Jazzpar-prisen i 1992. Han var i mange år aktiv som underviser, hvad der også gjorde ham til inspirationskilde for mange yngre musikere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.