Faktaboks

Lars Juhl
Født
17. maj 1943
Død
17. maj 2022

Lars Juhl var en dansk scenograf. Han blev uddannet ved Kunstakademiet i Düsseldorf i årene 1963-1966 og gjorde sig herefter bl.a. bemærket med scenografien til HamletAalborg Teater 1968-1969 i Kaspar Rostrups instruktion.

Det blev siden til et væld af scenebilleder i alle genrer, gerne store og monumentale, fx ved Den Jyske Operas opførelse af Richard Wagners Nibelungens Ring (1983-1987 og 1993-1996) i Klaus Hoffmeyers iscenesættelse.

Lars Juhl stod for scenografien til en række klassikere som Eugene O'Neills Lang dags rejse mod nat (Det Kongelige Teater 1996), Kameliadamen (Aarhus Teater 1999) og Henrik Ibsens Peer Gynt (Det Kongelige Teater 2001).

Men Lars Juhl bevægede sig også ud på de alternative scener, fx Niels Marthinsens opera MaestroDen Anden Opera (2001) og Wolfgang Amadeus Mozarts Figaros bryllup (Den Fynske Opera 2003).

Lars Juhl var en kræsen æstet og en stor skaber af illusioner i sine scenebilleder inden for dansk teater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig