Kurt Gödel var en østrigsk-amerikansk matematiker, logiker og filosof. Fra 1924 studerede han matematik og fysik i Wien, og i 1940 emigrerede han til USA; i 1953 blev han professor ved Institute of Advanced Studies, Princeton.
I årene 1926 til 1928 deltog Gödel regelmæssigt i møderne i den indflydelsesrige Wienerkreds, men han udviklede efterhånden filosofiske anskuelser, som var i modstrid med kredsens. 1929 til 1939 var en intens arbejdsperiode for Gödel, hvor han opnåede sine vigtigste resultater, som alle har spillet en afgørende rolle for moderne matematisk logik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.