Faktaboks

Luitzen E.J. Brouwer

Luitzen Egbertus Jan Brouwer

Født
27. februar 1881
Død
2. december 1966

Luitzen E.J. Brouwer var en hollandsk matematiker og logiker. Han er især kendt for sine bidrag til topologi (fx afbildningsgrad), dimensionsteori og matematisk logik, i hvilken han i 1924 grundlagde den intuitionistiske logik, der ikke anerkender den indirekte bevisførelse (reductio ad absurdum). Derved kom han ud i en bitter strid med den tyske matematiker David Hilbert om matematikkens grundlag.

Brouwers fikspunktsætning (ca. 1910) udsiger, at enhver kontinuert afbildning af en cirkelskive ind i sig selv har mindst ét fikspunkt. Sætningen gælder generelt for en massiv n-dimensional kugle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig