Kuiperbæltet, (efter G.P. Kuiper), område i Solsystemet, der strækker sig hinsides Neptuns bane fra ca. 30-100 au. I Kuiperbæltet findes kometlignende isobjekter på ca. 1-760 km i diameter. Kuiperbæltet er kilderegion for kortperiodiske kometer. Tre dværgplaneter, Pluto, Haumea og Makemake er Kuiperbælteobjekter (KBO) Der er observeret over 1000 KBO og der opdages hele tiden nye. Modeller viser, at der sandsynligvis befinder sig omkring 100.000 KBO med en diameter på over 100 km.