Gerard P. Kuiper, Gerard Peter Kuiper, 7.12.1905-23.12.1973, hollandsk-amerikansk astronom, tilknyttet Yerkes-observatoriet fra 1936, direktør for Yerkes- og McDonald-observatorierne 1947-49 og 1957-60; grundlagde i 1960 Lunar and Planetary Laboratory ved University of Arizona, som han ledede til sin død. Fra 1940'erne beskæftigede Kuiper sig med planetastronomi, hvor han blev en af de mest indflydelsesrige forskere. Han forudsagde bl.a., at atmosfæren på Mars indeholder kuldioxid, og at Saturns ringe indeholder ispartikler. Kuiper opdagede desuden Uranusmånen Miranda og Neptunmånen Nereid. I 1949 fremsatte han en teori for Solsystemets dannelse ud fra en interstellar gassky, og i 1951 foreslog han eksistensen af Kuiperbæltet.
Gerard P. Kuiper
Faktaboks
Gerard P. Kuiper
- Født
- 7. december 1905
- Død
- 23. december 1973
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.