Neptun (planet)

Neptun. Skematisk oversigt over Neptuns indre. Dens indre struktur er endnu uvis, men trykket er formentlig ikke stort nok til, at der dannes metallisk brint. Eksistensen af den indre kerne af metal og sten er ikke eftervist ved målinger, men kan næppe drages i tvivl.

.

Neptun fotograferet i en afstand af 14,8 mio. km af rumsonden Voyager 2 i 1989. Tv. ses Den Store Mørke Plet, der siden er forsvundet; de hvide skyer over den driver mod højre, drevet af de kraftige vinde i atmosfæren. Ligesom på Jupiter ses zonale (båndlignende) strømningsmønstre. Billedets kontrast er kunstigt forøget.

.

Artikelstart

Neptun, den yderste af de fire store gasplaneter i Solsystemet (de jovianske planeter). Neptun er ikke synlig fra Jorden med det blotte øje, og rumsonden Voyager 2, der fløj forbi Neptun i 1989, er den eneste der har besøgt planeten.

Ud fra observerede uregelmæssigheder i Uranus' bane kunne J.C. Adams og U. Leverrier uafhængigt af hinanden forudsige eksistensen og positionen af Neptun. Den blev opdaget 1846 af J.G. Galle på grundlag af Leverriers resultater. Planeten er opkaldt efter Jupiters storebror Neptun, som et kompromis efter uenighed om navnet. Frankrig ville kalde planeten Leverrier, England Oceanus og Tyskland Janus.

Egenskaber
middelafstand til Solen 30,0611 au
omløbstid (siderisk) 164,79 år
banens hældning 1,774°
banens excentricitet 0,0097
rotationsperiode (indre) 16,11 h
rotationsperiode (skydække) 16-18 h
antal måner 14
aksehældning 29,6°
radius ved ækvator 24.764 km
fladtrykthed 0,017
masse 1,024·1026 kg
middeldensitet 1,64 g/cm3
tyngdeacceleration ved ækvator 11,0 m/s2
undvigelseshastighed ved ækvator 23,3 km/s
magnetisk moment 2·1024 Am2
magnetisk feltstyrke ved overfladen 6-120 µT
magnetisk aksehældning (i forhold til rotationsaksen) 46,8°

Atmosfære og opbygning

Voyagers billeder viste en blå planet med et aktivt skydække opdelt i bånd meget lig Jupiters. Man fandt også en plet, der lignede Den Store Røde Plet på Jupiter; det var en anticyklon omkring et højtryksområde og kaldes Den Store Mørke Plet. En mindre plet, Den Lille Mørke Plet, var et lavtryksområde. Billeder fra Hubble-teleskopet fra 1994 viste, at de var forsvundet, og i 1995 fandt teleskopet en nydannet plet. Atmosfæren kan således udvise store ændringer over relativt kort tid. Flere steder findes højtliggende, hvide skyer, der formentlig består af methankrystaller. Den udtalte blå farve overalt på Neptun skyldes, at atmosfæren indeholder små mængder luftformig methan, der absorberer rødt lys. Atmosfæren består ellers af brint og helium.

Temperaturen i atmosfæren er ca. 100 K (−170 °C). Vindhastighederne i atmosfæren kan nå helt op på ca. 2200 km/h, de højeste i Solsystemet.

Neptun har ligesom de andre gasplaneter ikke en fast overflade, men bliver blot gradvis tættere. I det indre af Neptun når trykket op på lidt under 1 mio. atm og temperaturen på lidt over 1000 K, hvilket ikke er nok til, at der dannes metallisk brint som i Jupiter og Saturn. Formentlig består Neptuns indre af flydende molekylært brint iblandet små mængder helium. Neptun har et magnetfelt og en aktiv magnetosfære.

Ringe og måner

Neptun er omgivet af fire ringe, der sammen med de seks inderste måner blev opdaget af Voyager 2; yderligere fem måner blev opdaget 2002-03. Den største af disse måner er 200 km i radius. Neptuns mindste kendte måne opdagedes 2013 på billeder optaget af Hubble-teleskopet. Derudover har Neptun to måner, der er blevet opdaget fra Jorden: Nereid og Neptuns største måne, Triton.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig