Kodagu
Kodagu-distriktet ligger i delstaten Karnataka, grænsende op til Kerala mod sydvest.
Nayvik.
Licens: CC BY SA 2.0

Kodagu er et distrikt i delstaten Karnataka i Sydindien. Det var oprindelig et selvstændigt kongerige, senere en delvis selvstændig provins i Britisk Indien og blev i 1956 sammenlagt med Mysore (nuværende Karnataka). I 2011 havde Kodagu 554.519 indbyggere og forventes i 2023 at have mere end 700.000 indbyggere.

Faktaboks

Også kendt som

Coorg

Madikeri

Madikeri 2011
Byen Madikeri ligger i 1.170 meters højde i det frodige Kodagu-distrikt.
Pixahive.
Licens: CC0

Madikeri er med ca. 33.000 indbyggere (2011) den største by i distriktet og sæde for distriktsadministrationen.

Kodavafolket

Kodagu er hjemsted for kodavafolket, som er en etnisk gruppe med eget sprog og en selvstændig kultur. De omtales ofte som en adivasi stammebefolkning, men har modsat andre indiske stammesamfund ikke status af scheduled tribe. Kodavas udgør ca. 9 % af Kodagus samlede befolkning (2011), men deres antal er for nedadgående.

Kaffe

Plantagearbejdere
Kaffeplukkere på vej til arbejdet i marken på Glenlorna Tata Coffee Estate i Kodagu.
Philip Larson, 2011.
Licens: CC BY SA 2.0

Kodagu ligger i den sydlige del af de nedbørsrige Western Ghats-bjerge og var oprindelig dækket af tæt regnskov. Briterne etablerede de første kaffeplantager i 1854, og distriktet producerer i dag en betydelig del af Indiens kaffe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig