Klosterlundvognen er en tohjulet vogntype fra sen bondestenalder. Den blev måske indført til landet af den kvægdyrkende enkeltgravskultur, der havde erfarne træhåndværkere og var præget af centraleuropæiske kulturstrømninger. Vogntypen, der er den hidtil ældste i Skandinavien, fortsatte frem i bronzealderen, hvor den blev afbildet på helleristningerne.
Klosterlundvognen
Tegning af Klosterlundvognen fra Per Ole Schovsbos Oldtidens vogne i Norden (1987).
Fundet i Klosterlund Mose
Klosterlundvognen blev første gang rekonstrueret på Moesgaard Museum i 1982 på grundlag af en tveget, altså todelt, vognstang af eg. Denne var blevet fundet i 1961 ved tørvegravning i Klosterlund mose i kanten af Bølling Sø. Sammen med vognstangen fandt man redskaber fra både ældre og yngre stenalder.
Konstruktion og anvendelse
Slidspor, trykmærker, kraftige lodrette huller i tvegens grene og udskæringer i rodenden til fastgørelse til et hornåg mellem et par okser antyder vognens konstruktion; ikke mindst fordi der i både Danmark og Holland er fundet massive skivehjul af eg med fast nav af samme alder som den danske vognstang. Større udgaver af hjultypen, der har tilhørt andre vogntyper, er fundet i grave i Centraleuropa. De mindre udgaver i Vesten er nedlagt to og to i moserne i modsætning til de tredelte skivehjul af Rappendam-type, der ofte findes enkeltvis eller i grupper med flere end to.
Slidsporene på undersiden af Klosterlund-tvegens arme viste, at den også har været anvendt som trækslæde uden hjul. Og boringerne antyder, hvordan den tværgående aksel var fastgjort, når man havde monteret de to hjul. Det forklarer, hvorfor vognkurven ikke var placeret oven på vognakslen, så den blev båret af hjulene, men foran akslen, så både åget og vognakslen bærer vognens last.
Det massive skivehjul med fast nav er som regel udhugget af en halv stamme kløvet gennem marven, således at to hjul med navfremspring har kunnet fremstilles af en hel stammelængde. Egetræ spaltes let langs marvstrålerne. Det betyder, at de massive hjulskiver er svage, og at de deformeres, når de tørrer ud. Derfor findes de ofte i moser, hvor de oprindelig er nedlagt under vand for at bevare styrken, inden de skulle bruges på vognen næste gang. Det samme har man tilsyneladende gjort med dele af træplove og vognaksler fra oldtiden.
Køreforsøg med kopier af Klosterlundvognen har vist, at typen har så dårlige køreegenskaber og ringe lastevne, at den måske har været brugt til at træne plovstudene eller har givet bonden den form for prestige, som bronzealderens helleristninger antyder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.