Bølling Sø

Bølling Sø set fra Kragelundvej. Foto: Hans Jørgen Hansen

Bølling sø.

.

Artikelstart

Bølling Sø, genoprettet sø øst for Engesvang på vandskellet mellem Karup Å og Gudenåsystemet; 67 m.o.h., 360 ha. Sølavningen opstod ved hovedstilstandslinjen, hvor smeltevandet strømmede ud og dannede Karup Ås brede flodslette. For at omdanne den ca. 5 km2 store, lavvandede sø til landbrugsjord blev søen i 1870-76 afvandet gennem en 4 km lang kanal mod vest. Under begge verdenskrige var her en stor tørveproduktion, og i 1940'erne blev afvandingen gjort mere effektiv, især med henblik på tørvegravning; rester af tørveskær ses endnu ved Klosterlund og Moselund, hvorfra tørvene blev transporteret bort med jernbane.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1483 som Boele Sø, 1683 Bollund Søe, sammensat af bol 'helgård' og lund.

Søen var næsten udtørret, da Skov- og Naturstyrelsen i 1994 i samarbejde med Aarhus og Ringkøbing Amter rejste fredningssag for den tidligere Bølling Sø samt tilstødende arealer med henblik på igangsættelse af det dengang tredjestørste naturgenopretningsprojekt i Danmark. Det fredede område med den genetablerede sø samt de omgivende ca. 475 ha marker, enge, overdrev og krat blev indviet 2005.

Der er gjort talrige oldtidsfund i området, heriblandt tre moselig; de to er kendt som Tollundmanden og Ellingpigen, begge fra 200 f.Kr. Ved Klosterlund ligger en stor stenalderboplads fra 7500-7000 f.Kr., og mange af fundene kan ses i det lille museum i Stenholt Skov 2 km nord for Engesvang. Fra bopladsen fører en 174 m lang række trædesten af ukendt alder ud i lavningen.

Sommerhuse, campingpladser og afmærkede hærvejsstier præger området omkring søen der har lagt navn til varmeperioden Bøllingtid i slutningen af sidste istid. Bølling Sø er i dag nationalt geologisk interesseområde.

Bølling Søs hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig