Klaus Berntsen

Faktaboks

Klaus Berntsen
Født
12. juni 1844, Eskilstrup, Søllinge
Død
27. marts 1927, Højby
Klaus Berntsen.
Klaus Berntsen.
Af /Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Klaus Berntsen var en dansk politiker og højskolemand, der blev konseilspræsident (statsminister) 1910-1913.

Berntsen tilhørte en fynsk bondeslægt. Hjemmets grundtvigske præg førte til, at han kom på højskole og dernæst på Christen Kolds høj- og friskole i Dalby (1860-61), hvilket påvirkede ham dybt. Allerede i 1862 blev Berntsen friskoleleder i Højby; 1881-89 var han forstander for Særslev Højskole, hvorefter han flyttede til København.

Fra 1866 var han aktiv i skyttesagen og gjorde sig snart også gældende i sogne- og amtskommunalt arbejde. Han var med i den kreds af politikere, der vandt Fyn for Venstre, ligesom han deltog i oprettelsen af Fyns Tidende 1872. Som en slagfærdig og munter taler på vælgermøder var han frygtet af de politiske modstandere.

Fra 1873-84 og 1886-1926 var Berntsen medlem af Folketinget. Her var han knyttet til Frede Bojsen og hans moderate gruppe, som i 1894 sluttede forlig med Højre og først i 1908 igen blev taget til nåde af Venstrereformpartiet.

I 1908-09 var Berntsen indenrigsminister i ministerierne Neergaard og Holstein-Ledreborg. Frederik 8. værdsatte Berntsen og hans forsvarsinteresse og foreslog ham efter begge ministeriers afgang at danne regering. Først da Venstregrupperne i 1910 havde fået flertal i Folketinget, fulgte Berntsen en fornyet opfordring og overtog både konseilspræsidiet og Forsvarsministeriet. Han førte nu forsvarsordningen af 1909 ud i livet og forbedrede de meniges kår. Hovedindsatsen var dog et grundlovsforslag, som skulle afskaffe den privilegerede valgret til Landstinget. Ministeriet måtte imidlertid gå af, da Venstre i 1913 tabte valget.

I 1920-22 var Berntsen forsvarsminister i Niels Neergaards andet ministerium og gennemførte i 1922 forsvarsordningen af samme år. I 1922-24 var han minister uden portefølje i det tredje ministerium Neergaard.

Klaus Berntsens erindringer udkom 1921-25 i tre bind; de er strålende fortalt, om end ikke alt for præcise.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig