Det kinesiske jernbanenet er på ca. 54.000 km, hovedsagelig med sporvidden 1435 mm. Heraf er over 8000 km elektrificeret. Både person- og godstrafikken er stadigt voksende, og jernbanenettet udvides i takt dermed. Nettet lider under overbelastning, ikke mindst på grund af transport af kul, der lægger beslag på omkring 40 % af jernbanernes fragtkapacitet. Den finder især sted fra Nordkina mod landets sydlige og østlige dele.
Kinas jernbaner
Historie
Kinas første jernbane åbnedes i 1880. I Sydvestkina blev jernbanelinjer mellem provinshovedstæderne anlagt i 1960'erne under Kulturrevolutionen, hvor centralregeringen i forventning om en tredje verdenskrigs udbrud satsede på en massiv opbygning af ny industrikapacitet i denne del af landet.
Højhastighedstog
Kinas første højhastighedsbane åbnede i 2008 i forbindelse med afholdelsen af OL i Beijing på strækningen fra Beijing til havnebyen Tianjin. Siden fulgte linjerne Wuang-Guanzhou fra den centrale til den sydlige del af landet, Zhengzhou-Xi'an fra den centrale til den vestlige del og Shanghai-Nanjing i det østlige Kina.
Med finanskrisen fulgte yderligere investeringer i landets infrastruktur, der bl.a. medførte bygningen af en højhastighedsbane fra Shanghai til Hangzhou, der blev sat i drift i oktober 2010. Ved testkørsler på denne strækning har de kinesiske højhastighedstog angiveligt nået hastigheder på 416 km/h.
Beijing-Shanghai-banen åbnede i 2011. Den reducerede rejsetiden mellem de to storbyer Beijing og Shanghai fra ti til fire timer. Med en strækning på 1318 km er det den længste højhastighedsbane i verden, der er bygget på én gang. Toget har en gennemsnitsfart på 292 km/t.
Det var i endvidere planen, at Kina i 2012 i alt skulle have opbygget et jernbanenetværk på 110.000 km, hvoraf 13.000 km skulle være højhastighedsbaner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.