Kildemoes Cykelfabrik A/S

.
.

Artikelstart

Kildemoes Cykelfabrik A/S, Børge Kildemoes Cykelfabrik, dansk cykelproducent, grdl. i 1942 i Odense; siden 1987 en del af koncernen Cycleurope AB, der har hovedsæde i Sverige.

Fabrikken producerede i begyndelsen kun cykelstel og fungerede som underleverandør til forskellige grossister, men udvidede siden virksomheden med udvikling, produktion og forhandling af mærkevarecykler, herunder højkvalitetscyklen Kildemoes.

I 1997 købte Kildemoes Cykelfabrik Everton-Smith (tidligere SCO) og markedsførte herefter mærket Everton som et billigere alternativ til Kildemoescyklen. I kraft af sit tilhørsforhold til Cycleurope forhandler Kildemoes Cykelfabrik også mærket Bianchi.

Ved en omstrukturering i 2010 valgte koncernen Cycleurope AB at samle produktionen på færre fabrikker. I den forbindelse blev produktionen af Kildemoescyklerne flyttet til koncernens egne fabrikker i Sverige og Frankrig samt andre leverandører i Fjernøsten.

I 2007 købte Dansk Supermarked A/S rettighederne til mærket SCO.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig