Khieu Samphan, f. 27.7.1931, cambodjansk politiker og militærleder; præsident 1976-79 mens Khmer Rouge sad ved magten. Khieu blev doktor i Paris i 1958 på en afhandling om Cambodjas økonomi og industrialisering, hvori han anbefalede en udvikling uden relationer til omverdenen. Han var øverstbefalende for Khmer Rouge 1973-79 og fra 1979 blandt de øverste Khmer Rouge-ledere i eksil. Han overtog i 1985 posten som leder af Khmer Rouge efter Pol Pot. I 1998 overgav Khien Samphan sig til Cambodjas regering og har siden forsøgt at distancere sig fra Khmer Rouge-regimets forbrydelser. Han blev arresteret i 2007 og året efter stillet for retten, anklaget for medvirken til folkedrab. Samphan blev i 2016 idømt livsvarigt fængsel for forbrydelser mod menneskeheden.