KATALOG – Journal of Photography & Video er et engelsk/skandinavisk-sproget kunsttidsskrift for fotografi, video og mediekunst.
Katalog

KATALOG i tilknytning til Museet for Fotokunst
Tidsskriftet blev støttet og udgivet af Museet for Fotokunst ved Brandts Klædefabrik i Odense i årene 1988 til 2013. Tidsskriftet introducerede til museets skiftende udstillinger, men det præsenterede og formidlede også bredt den danske og internationalt fotobaserede kunst gennem essays, interviews, debat og anmeldelser.
KATALOG udkom fire gange om året fra 1988 til 1997, herefter tre gange om året.
KATALOG efter 2013
Med sammenlægningen af Museet for Fotokunst med to andre odenseanske kunstinstitutioner i 2013 bortfaldt støtten herfra. Herefter blev tidsskriftets udgivelse overtaget af Designkompagniet v. Jens Friis.
Som uafhængigt tidsskrift har KATALOG nu udstrakt sin interessesfære og bringer artikler om aktuel dansk, nordisk og international kamerabaseret kunst i samklang. Fra 2015 udkommer det to gange årligt i abonnement.
Læs mere i Den Store Danske
Litteraturliste
- Museet for Fotokunst : 25 år med fotografi på Brandts, red. Ingrid Fischer Jonge. Museet for Fotokunst, 2012, ISBN 9788777661761
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.