Karl-August Fagerholm

Karl-August Fagerholm var en finsk socialdemokratisk politiker, der tilhørte det svensktalende mindretal og virkede som journalist inden for den svenske arbejderpresse, inden han blev socialminister i årene 1937-1943.

Da Socialdemokratiets mangeårige formand, Väinö Tanner, pga. sin rolle under 2. Verdenskrig en tid var sat ud af spillet, blev Fagerholm den ledende skikkelse i en periode med stadige partisplittelser. Han ledede i årene 1948-1950 en socialdemokratisk mindretalsregering og formåede at neutralisere kommunisterne, da de blev mistænkt for at nære kupplaner.

I 1956 tabte Fagerholm med mindst mulig margen præsidentvalget til Urho Kekkonen, der havde støtte fra Demokratiska förbundet för Finlands folk.

Fagerholm ledede endnu to regeringer i 1956-1957 og 1958-1959. Hans sidste regering blev mødt med skepsis i Sovjetunionen, hvilket udløste den såkaldte Nattefrostkrise, hvorefter Kekkonen afsatte regeringen.

I perioden 1945-1965 var Fagerholm flere gange indflydelsesrig formand (talman) for Rigsdagen. Han har skrevet erindringsbogen Talmannens röst (1977).