Kapitalselskab

Kapitalselskab er et fælles begreb for aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS). Disse selskaber er især kendetegnet ved, at de er reguleret af Selskabsloven (SL), og at kapitalejerne (investorerne) har begrænset hæftelse.

Kapitalselskaber anerkendes af retsordenen som juridiske personer, dvs. at de juridisk har retsevne, så de kan indgå aftaler, eje ejendom, købe og sælge ting, og sagsøge eller blive sagtsøgt, og økonomisk har de deres egen formue, som oprindeligt er indbetalt af kapitalejerne, men som de ikke kan få igen, før alle selskabets kreditorer er betalt. Kapitalselskaber adskiller sig således fra personselskaber, der ikke anerkendes som juridiske personer.

Selvom retsordenen således anerkender kapitalselskaber som juridiske personer, er det dog en fiktion. Man kan ikke berøre eller se selskabet; det eksisterer og agerer naturligvis kun i kraft af fysiske personer, som handler på dets vegne. Disse fysiske personer kaldes normalt selskabets ledere, og SL opstiller tre forskellige ledelsesorganer: bestyrelse, tilsynsråd og direktion, jf. SL § 111.

Selskabsloven omfatter både aktieselskaber og anpartsselskaber, men overordnet kan det bemærkes, at reguleringen af aktieselskaber er strengere end for anpartsselskaber, navnlig stilles der strengere krav til aktieselskabers kapital. Det skyldes påvirkningen fra EU-retten, navnlig Selskabsdirektivet (2017/1132/EU). Forskellen begrundes med, at aktieselskabet normalt bruges til store virksomheder med mange og måske varierende investorer, mens anpartsselskabet normalt bruges af små virksomheder med en lille og fast ejerkreds. Der er dog ikke noget lovkrav om størrelse eller ejerkreds, og et aktieselskab kan således være mindre på enhver måde end et anpartsselskab, f.eks. have mindre omsætning, eller færre ansatte og ejere. Men normalt er aktieselskabet større.

Der er dog også mange ligheder mellem aktieselskaber og anpartsselskaber, bl.a. at der skal indskydes en vis kapital ved stiftelsen, nemlig kr. 400.000 for et aktieselskab og kr. 40.000 for et anpartsselskab, jf. SL § 4, stk. 2., og at indskyderne ikke hæfter for mere end deres indskud, jf. SL § 1, stk. 2. Sidstnævnte beskrives sådan, at der er begrænset hæftelse for aktionærer og anpartshavere.

Udviklingen i EU-selskabsretten går i retning af at ligestille aktieselskaber med anpartsselskaber. I Danmark har lovreguleringen af disse selskaber været opdelt i hver sin lov, Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven, siden anpartsselskabet blev indført i dansk ret i 1973. Men ved en reform i 2009 tog man konsekvensen af denne ligestilling og slog de to love sammen i Selskabsloven.

Sammenlægningen af de to love om aktieselskaber og anpartsselskaber medførte dog den sproglige udfordring, at det blev nødvendigt at indføre nogle fælles begreber, der kunne omfatte de to forskellige selskabsformer.

Kapitalselskab bruges således om aktieselskaber og anpartsselskaber. Et kapitalselskab er enten et aktieselskab eller et anpartsselskab, og et selskab kan således ikke i sig selv bare hedde et "kapitalselskab". Det skal også fremgå af selskabets navn (firma), om det er et aktieselskab eller et anpartsselskab, hvilket normalt gøres ved at tilføje selskabsnavnet forkortelsen A/S eller ApS.

Kapitalandel bruges som fælles betegnelse for aktier og anparter.

Kapitalejer bruges som fælles betegnelse for aktionærer og anpartshavere.