aktionær

Aktionær, (fr. actionnaire, se aktie), ejer af et aktieselskab. Aktionærer ejer ikke selskabsformuen direkte. Den ejes af selskabet i dets egenskab af selvstændig juridisk person. Aktionærerne ejer en ideel andel af selskabets egenkapital via deres aktiebesiddelse. Køb af en aktie giver normalt alle aktionærrettigheder med det samme, men det kan være foreskrevet i aktieselskabets vedtægter, at stemmeret først opnås — for så vidt angår de generalforsamlinger, der indkaldes til — efter at aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin aktieerhvervelse over for selskabet. Ejer aktionæren fem pct. eller mere af selskabets aktiekapital, skal dette meddeles selskabet, uanset om aktien ønskes navnenoteret eller ej. Disse større aktionærer skal navngives i ledelsesberetningen og i en fortegnelse hos selskabet, som enhver kan forlange udskrift af. Aktiepostens størrelse skal dog ikke oplyses i ledelsesberetningen.

Aktionærlån. Et aktieselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærerne. Aktionærlån omfatter lån, kaution eller sikkerhedsstillelse til fordel for en af dets aktionærer eller for et medlem af dets bestyrelse eller direktion, og uanset om der stilles sikkerhed derfor eller ej. Om lån til medarbejderes køb af aktier i selskabet, se aktieselskab.

Aktionæroverenskomst. Aktionærer kan indgå aftaler om deres indbyrdes retsforhold, fx om forkøbsret til deres aktier, fordelingen af pladserne i bestyrelsen, selskabets politik med hensyn til udbetaling af udbytte m.m. Indholdet i en aktionæroverenskomst kan afvige fra selskabets vedtægter, og mellem aftalens parter har aftalen i så fald forrang. Derimod kan aftalen normalt hverken binde bestyrelsen eller direktionen i udførelsen af deres hverv for selskabet.