Anpartsselskab, ApS, erhvervsdrivende juridisk person, hvis indskudskapital mindst skal udgøre 50.000 kr. eller et tilsvarende beløb i euro (2016). Reglerne om anpartsselskaber og aktieselskaber er i vidt omfang identiske, og et anpartsselskab kan nærmest betragtes som et forenklet aktieselskab.
Ligesom i et aktieselskab gælder det, at anpartshaverne ikke hæfter for selskabets gæld, medmindre de særskilt påtager sig kaution derfor — hvilket ofte vil blive krævet af i hvert fald en hovedanpartshaver, fx over for selskabets bank — og her findes et af de væsentligste motiver til anvendelsen af anpartsselskab som virksomhedsform. Et andet motiv kunne være den moderate beskatning. Hvis hoved- eller eneanpartshaveren hæver hele selskabets overskud som løn, vil det udtrukne dog blive beskattet med den højere personskat.
Anpartsselskabet anvendes normalt til mindre virksomheder og aktieselskabet til de (lidt) større, men der er efter loven intet til hinder for, at også større virksomheder kan være anpartsselskaber.
Anpartsselskab som ejerform for virksomheder kendtes ikke før 1974, da Danmarks første lov om disse trådte i kraft med forbillede i det tyske Gesellschaft mit beschränkter Haftung og det franske société à responsabilité limitée.
Stiftelsen er mere enkel end for aktieselskabers vedkommende, idet der blot underskrives et stiftelsesdokument, hvori hele indskudskapitalen skal tegnes, evt. af en enestifter. Selskabet bliver ikke en juridisk person med rets- og handleevne, før det er registreret i Erhvervsstyrelsen.
Hvis der i mellemtiden drives virksomhed i anpartsselskabets navn, hæfter den eller de, der indgår aftalerne — fx som hoved- eller eneanpartshaver — over for aftalens anden part (stifteransvaret). Dette søges ofte undgået ved brug af et færdigregistreret selskab (skuffeselskab).
Der stilles kun krav om en enkelt direktør, men ikke om en bestyrelse. Er der så mange medarbejdere, at de har krav på bestyrelsesrepræsentation (35 medarbejdere i gennemsnit i tre år), skal et anpartsselskab dog have en bestyrelse på mindst tre medlemmer.
Indskydes et anpartsselskabs kapital på anden måde end i kontanter, skal der udarbejdes en uvildig vurderingsberetning efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber. Mens et aktieselskab under visse betingelser kan erhverve egne aktier op til 10 % af aktiekapitalen, må et anpartsselskab overhovedet ikke købe eller belåne egne anparter.
Der skal holdes ordinær generalforsamling hvert år med henblik på regnskabsgodkendelse, udbytteudlodning, bestyrelses- og revisorvalg m.v. Men hvis anpartshaverne er enige om det, kan de i modsætning til aktieselskaber undlade at holde generalforsamling og i stedet blot protokollere, hvad de er enige om. Ekstraordinær generalforsamling holdes, når direktionen/bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når en anpartshaver forlanger det.
Inden fem måneder efter hvert regnskabsårs udløb skal et anpartsselskab indsende sin godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Som hovedregel skal en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer, som er valgt af selskabets generalforsamling, ved påtegning på årsrapporten bekræfte, at den er retvisende.
Små virksomheder (som defineret i Årsregnskabsloven) kan under visse betingelser vælge, at årsrapporten ikke skal underkastes lovpligtig revision.
Årsrapporten, som består af både resultatopgørelse, status og forklarende noter, skal efter generalforsamlingens godkendelse indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvor regnskabet er offentligt tilgængeligt.
To eller flere aktie- eller anpartsselskaber kan sammensmeltes gennem fusion med generalforsamlingernes godkendelse, og et aktieselskab kan opdeles (spaltes) i to eller flere aktie- eller anpartsselskaber.
Om anpartsselskabers opløsning gælder i alt væsentligt det samme som for aktieselskaber.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.