Kallisto

Kallisto, (gr. 'den smukkeste'), i græsk mytologi Artemis' jagtledsager, en datter af kong Lykaon. Zeus efterstræbte den kyske pige, og med ham fik hun Arkas, arkadernes stamfader. Den skinsyge Hera forfulgte Kallisto, men Zeus forvandlede hende til en bjørn, som senere sattes på himlen som stjernebilledet Store Bjørn.

Jupiters måne Callisto er navngivet efter Kallisto.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig